Artikler

4 kæmpestore fordele ved et tegltag

Går du med tanker om at skifte taget ud? Måske er det ved at være nedslidt eller har opnået sin forventede levealder? Uanset hvad grunden er, så står du med et meget svært valg, når det gælder tagtype. Der er nemlig i dag mange forskellige tagtyper på markedet, som selvfølgelig varierer meget i alt fra pris til holdbarhed. I denne artikel har vi fokus på en tagtype, der er elsket blandt de danske husejere, nemlig tegltaget og alle dets fordele.

Holdbarhed er nøgleordet

Hvis du leder efter et tag, der holder længe, så er tegltaget uden tvivl det helt rette valg. Et nyt tegltag udmærker sig nemlig hovedsageligt ved dens lange levetid, som er 20 år længere end mange andre tagtyper. Tegltaget kan nemlig under de rette forhold faktisk holde i helt op til 100 år. Det er uden tvivl derfor, at tegltaget i mange år har været den mest populære løsning blandt danske husejere, som ikke ville skulle skifte taget ud mere end én gang i deres levealder. Det skal dog også lige nævnes, at tegltaget også kommer med det største prisskilt, især fordi at det ikke er det nemmeste tag at lægge.

Velegnet til det danske vejr

Tegltaget holder især meget længe, fordi det er meget velegnet til det danske vejr. Det modstår effektivt selv det barske danske vejr. Teglsten af god kvalitet optager blot omkring 3-4 procent fugt og vedligeholdelsen er derfor meget minimal. Du får altså i et tegltag et stort set vedligeholdelsesfrit tag. Derudover er tegl også yderst holdbart ved påvirkning af jordskred og storm, idet det er meget stabilt og formfast. Du skal derfor ikke være mange for at dit tag bliver skadet i selv det værste danske vejr.

Det bæredygtige valg

Tegl er på grund af dens lange holdbarhed og dens minimale vedligeholdelsesbehov en yderst bæredygtig tagtype. Selv når tegltaget rives ned, kan det genanvendes eller genbruges. Faktisk bliver i dag hele 95 procent af tegl genanvendt, bl.a. som vejfyld. Derudover er tegl også fremstillet i naturlige materialer og indeholder ingen problematiske stoffer.

Mange farver at vælge imellem

I mange år var tegltaget begrænset til de klassiske røde tagsten, som man stadig ser på rigtig mange danske huse. I dag kan man dog få teglsten i mange flere farver end den klassiske. Det store udvalg betyder, at man faktisk kan designe sit tag helt ned til mindste detalje. Man kan altså både nyde godt af den lange holdbarhed og alle de andre fordele samtidig med at man får et tag, der er skønt at se på i mange år.

28 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *