PRESSEMEDDELELSE: Uroligheder på Motalavej lukker biludstillingen MOVE GREEN

Brinttankstation svæver på plads

Fokus og præcision, når tanken svæver sagte ind på sin fremtidige plads (foto: Lars Jakobsen)

Det er snart muligt at tanke brint ved sidste afkørsel før Storebæltsbroen på vestsjælland!

Opførslen af brinttankstationen ved afk. 43 Halsskov er gået stærkt og nu er den lige straks klar til brug. Selve stationen blev løftet på plads af en kran på kort tid mandag morgen og finpudsningen er i gang, så den er klar til den officielle åbning på mandag d. 14. september 2015, kl. 11.00.

Invitation til åbning af brinttankstationen (foto og tekst fra den officielle invitation til åbning)
PROGRAM FOR ÅBNINGEN:

11:00 – 11:05 Velkomst ved David Drachmann-Sunne EUE
11:05 – 11:15 Tale ved Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt
11:15 – 11:30 Taler ved:
Adm. direktør, Danish Hydrogen Fuel A/S Jacob Krogsgaard
Borgmester Slagelse Kommune, Stén Knuth
Adm. direktør Sund & Bælt partner, Leif Vincentsen
Head of FCEV, Hyundai Motor Europe, Frank Meijer
11:30 – 11:35 Ministeren klipper snoren og tanker brintbilen
11:35 –             Spørgsmål fra pressen
Forplejning
Prøveture i brintbiler


PRESSEMEDDELELSE: I lyset af de seneste dages uro i området omkring Motalavej, aflyses den planlagte biludstilling MOVE GREEN. Den skulle have fundet sted på søndag d. 13. september, på parkeringsarealet ved Comwell Korsør.

Der var ellers lagt op til en hyggelig dag, for hele familien ved Comwell Korsør. Her kunne alle interesserede komme til den gratis biludstilling MOVE GREEN.

MOVE GREEN-udstillingen skulle have markeret starten på den internationale energikonference SIR 15 med fokus på bæredygtig innovation, som løber af stablen d. 14. og 15. september på Comwell Korsør.

– Vi havde håbet på en hyggelig og god dag med fokus på “kør grønt” tanken, men vi bliver desværre nødt til at aflyse. De bilimportører der havde købt stande og stillet biler til rådighed for udstillingen, har meddelt mig, at de ikke ønsker at stille op.

Bilimportørerne har af hensyn til både deres personale og materiellet, valgt at droppe udstillingen, siger David Drachmann-Sunne fra EUE, Energy Universe Europe ApS, på vegne af arrangørerne.

Årsagen er de uroligheder, der har været på Motalavej i den forgangne uge og stadig ulmer.
Comwell Korsør ligger kun et par hundrede meter fra Motalavej.
Vestsjællands politi har over for arrangørerne bekræftet, at der vil være et massivt politiopbud til stede i området den kommende weekend grundet den sidste tids uroligheder.

– Jeg har forståelse for udstillernes beslutning, men det er ærgerligt, for der er brugt mange kræfter og resurser på at forberede Move Green. Det er dog vigtigt for mig at pointere, at selve SIR15 konferencen på Comwell d. 14-15 september bliver gennemført uden ændringer, udtaler David Drachmann-Sunne.

Drachmann-Sunne understreger, at det er med stor beklagelse, specielt overfor de borgere, der havde set frem til at kigge bilverdenens first movers over skuldrene og granske de teknologiske fremskridt ved selvsyn, at udstillingen aflyses. Arrangørerne, EUE ApS og Slagelse Erhvervscenter, vil derfor arbejde på at arrangementet kan afholdes i foråret 2016 i stedet.

Grønnere transport mellem landsdelene bliver muligt fra mandag d. 14. September, når Vestsjællands første brinttankstation officielt indvies kl. 11.00 v. afk. 43 Halsskov. Alle interesserede er velkomne, når lokale virksomheder overdrages deres nye brintbiler fra Hyundai.

Evt. kontakt; David Drachmann-Sunne; 30 68 55 23